Du er her

LYST TIL AT RESTAURERE VETERANFLY??

I det Herrens år 1963 tog en privatgruppe kaldet MAMBOERNE, alle medlemmer af Birkerød Flyveklub, levering af en fabriksny LIS (SZD 25B) med indregistreringen OY FOX.
LIS betyder i øvrigt "ræv" på polsk så valget af bogstavkombinationen FOX var nok ikke tilfældig.
Efter få års eje solgte gruppen flyet videre til NSF (dengang Birkerød Flyveklub).
Flyet forblev kun i BF i et par år hvorefter det blev videresolgt idet klubben som erstatning fik leveret en fabriksny MORELLI 100S
 
Efter en en omtumlet tilværelse fløj flyet sin sidste tur den 5 juli 1989 efter kun 2295 flyvninger/1046 timer i logbogen.
Flyet blev afmeldt af det danske register den 8 december år 2000.
 
Flyet blev omkring årtusind skiftet doneret til Danmark Tekniske Museum hvor FOX'en blev opbevaret i depot indtil august i år. Her blev flyet overdraget til DaSK og opbevares nu på Arnborg.
 
Flyet er i rimelig god stand og derfor egnet for renovering så det atter kan få luft under vingerne.
DaSK værkstedet (på Arnborg) er besat med projekter flere år frem i tiden og derfor ikke en facilitet hvor flyet kan renoveres foreløbig.
 
Indtil nu har 4-5 NSF medlemmer tilkendegivet at de godt kunne tænke sig at renovere dette tidligere klubfly.
Med baggrund i flyets historie har bestyrelsen i NSF fundet det passende at stille vort svæveflyveværksted til rådighed for dette projekt.
 
DaSK er meget taknemmelig for denne gestus.
 
Værkstedet kan selvklart ikke anvendes til LIS renovering mens vintervedligeholdelse foregår af klubbens eget materiel, følgelig vil det blive et "flyve sæson" projekt.
 
Hvis I har lyst til at høre nærmere om projektet og måske blive aktiv deltager under renoveringen så mød op mandag den 26 september klokken 19:00.
Her vil der blive yderligere orienteret om flyet's historie samt hvordan vi påtænker at angribe opgaven.
 
I vanlig DaSK stil, ikke noget møde uden blødt brød, så tilmelding er ønskværdig. Bare så vi ved hvor mange bagerbutikker der skal tømmes!
Gøres på: vilberg38@icloud.com eller tlf 40817381
 
Med venlig hilsen
 
LIS GRUPPEN
 
Hvis I har spørgsmål ring til: 
Klaus Degner 40817381
 
 
 
Kort om SZD 25 LIS 
 
Der blev produceret 30 stk i perioden 1961 til 1964 heraf blev 14 solgt til kunder uden for Polen.
 
Spændvidde: 14,98 m
Længde:  6,85 m
Vingeareal:  12,75 m2
Planbelastning: 24,7 kilo pr m2
Tomvægt: 208 kg
Fuldvægt: 315 kg
Stall hastighed:  58 km/t
Max fart:  230 km/t
Glidetal:  27 ved 75 km/t
G belastning: +6/-3 G
 

Kommentarer

ANEs billede

Se flyet og en 'Mambo' hér: http://loevig.dk/svaeveflyvning/video/liskaldred2.mpg

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00