Mindeord om Ole Buus

Vi mistede 2 af vores gode medlemmer ved flyveulykken den 16.10. 
Vi vil meget gerne beskrive deres virke i klubben og med svæveflyvning.
Af forskellige årsager kommer de først nu, men tag jer tid at læse disse indlæg om Ole.

Poul Skjold skriver:

Ole Buus (24. Jan. 1961 – 16. Okt. 2017)

For at blive medlem i Flyvestation Værløse Svæveflyveklub (FVS) skulle man være ansat i eller have tilknytning til forsvaret. Det kunne eksempelvis opnås ved at være i Hjemmeværnet. 

Ole der dengang sammen med Anne boede i Værløse forholdsvis tæt på Flyvestation Værløse, meldte sig i 1985 ind i Hjemmeværnet for derigennem at kunne deltage i svæveflyvning i FVS. 

Ole fik sin første start i ASK-21 OY-XKI 28. apr. 1985. Allerede fra begyndelsen gjorde han indtryk på specielt de unge i klubben, når han ankom i sin hvide Toyota MR2. Der var altid rift om lige at få en tur med. Selv et kort lift ned til vagten var eftertragtet. Ole mødte flittigt op til skoling og efter ca. 2½ mdr. fløj han solo 6. juli og blev kort efter omskolet til K8. Det første år blev det til 154 flyvninger, heraf nogle starter med 2G OY-XJV. 

Året efter blev Ole omskolet til den nyindkøbte ASK-23 OY-XOD. Han havde også fuldt drøn på med arbejdslivet og kunne en dag fortælle, han var blevet årets sælger af kopimaskiner. I den anledning havde han vundet en tur til at overvære fodbold VM i Mexico sammen med Anne. Han var ikke den store fodbold entusiast, men kunne efterfølgende berette om en spændende tur. 

De følgende år begyndte antallet af flyvninger at formindskes. I 1989 blev det til blot 5 starter. Ingen starter i 1990 og 1991, hvor S-teori prøven udløb.

Ole bestod fornyet S-teoriprøve og påbegyndte igen flyvning i ASK-21 i 1992. Det blev dog kun til 2 flyvedage med i alt 6 flyvninger, før Ole besluttede sig for at forlade FVS. Årsagen var dels besværet med at skulle være medlem af Hjemmeværnet og samtidig de restriktive krav til adgang for venner og bekendte til Flyvestationen. Det blev til 275 starter og ca. 50 timer i hans tid i FVS.

Ole meldte sig samme år ind i Nordsjællands Flyveklub, hvor han fik sin første start i ASK-13 OY-XEG 8. jun. 1992 med Arne Henning Olsen Leth som instruktør.

Ole fik sit S-certifikat og deltog i de kommende år i sommerlejre til Arnborg og klubture til St. Auban. Han blev uddannet til hjælpeinstruktør i 2001 og færdiggjorde sølv- C samme år. I 2006 blev Ole uddannet til førsteinstruktør.

Ole påbegyndte omskoling til TMG i Dimona 14.aug. 2005.  Udover skoleflyvning som instruktør i ASK-21, blev det fremover TMG, der havde Oles interesse. 

Ole var medlem af en gruppe i NSF, som blev dannet for at foretage forsøg med ultralight flys anvendelighed til flyslæb. Indledningsvis var fokus rettet mod Dynamic WT9, som allerede blev anvendt til slæb i udlandet. Allerede på det andet møde i gruppen blev det klart, Ole havde brugt meget tid på at undersøge markedet for billigere alternativer. Et af de fly han foreslog, var Atec Faeta. Flyet var ikke godkendt til slæb, men det kunne det vel blive? Det kostede ca. 2/3 af prisen for et Dynamic fly, så det blev besluttet at aflægge besøg hos Atec i Tjekkiet. Det blev indledningen på et godt samarbejde med virksomheden, der mundede ud i modifikation af flyet og godkendelse til flyslæb med typen. Der udestod dog et stort arbejde med at overbevise de danske myndigheder, men ved blandt andet stor indsats fra Oles side, blev typen godkendt til slæb i Danmark.  I 2010 ankom Faeta til Gørløse, hvor den blev døbt ”Isfuglen”. Oles interesse for at flyve med motor blev yderligere forstærket. Han blev ret hurtigt uddannet til UL instruktør og i en periode var han sammen med Egon Trust dansk repræsentant for Atec. 

Svæveflyvning blev efterhånden mere en form for pligt til at påtage sig skoleflyvning. Interessen lå helt klart i flyvning med ultralet fly, hvilket førte til oprettelse af en ny gruppe, som købte et brugt VL3 Evolution fly, der blev stationeret i Roskilde lufthavn. Dette avancerede fly med optrækkeligt understel og høj march hastighed blev sørgeligt nok det, der endte med tabet af to gode venner og flyvekammerater!

Anette Larsen skriver