Mindeord om Henrik Andersen

Vi mistede 2 af vores gode medlemmer ved flyveulykken den 16.10. 
Vi vil meget gerne beskrive deres virke i klubben og med svæveflyvning.
Af forskellige årsager kommer de først nu, men tag jer tid at læse disse indlæg om Henrik.

Henrik begyndte at svæveflyve i klubben omkring 1980 og han viste stor interesse for vores sport og fik hurtigt skolingen færdiggjort.
Han forsatte med at være meget aktiv i klubben og deltog og var sammen med Marianne primus motor i klublivet.
Dette udmøntet sig blandt andet i at harmonikaen blev medbragt og Henrik og Eli spillede til Chili sammenkomsterne.
Henrik blev valgt ind i bestyrelsen som sekretær, men stoppede svæveflyvningen i forbindelse med at karrieren tog fart.

Under et SAC i begyndelsen af det nye århundrede kom Henrik forbi Arnborg og jeg opfordrede ham til at begynde igen, noget han heldigvis gjorde og blev snart meget aktiv igen, hvor en instruktøruddannelse blev taget og han virkede som sådan igennem en årrække i klubben.
Og igen blev Henrik indvalgt i bestyrelsen på forskellige poster og han var en af de ledende i arbejdet med at få FVS indarbejdet i klubben, et stort arbejde hvor forskellige holdninger i klubben skulle mødes.
En part i Groben førte senere Henrik over i UL interessen og han var primusmotor i anskaffelsen af Fetaen.

Henrik var et stort aktiv for klubben og han vil blive savnet og vores tanker går til familien.
Mogens Hansen 

Vores formand Kaj Lund skriver

Mindeord for Henrik Andersen

Ved den tragiske flyveulykke i Holbæk mister vi 2 gode venner og tidligere klubkammerater Henrik Andersen og Ole Buus, som begge i mange år har fløjet fra Gørløse.

Mit først møde med Henrik fremstår stadig som en særlig dag, hvor Henrik efter en pause fra svæveflyvningen kom i klubben kun 14 dage efter at jeg selv var vendt tilbage efter flere år uden svæveflyvning.

Når det var et særligt første møde skyldtes det, at Henrik trådte glædesstrålende ind i briefing rummet – og hvad skete der. Store smil og klapsalver fra hans tidligere klubkammerater, der alle som en bød Henrik velkommen tilbage. Den situation og den stemning der herefter var lagt for dagen viser med tydelighed hvor populær Henrik havde været som klubkammerat i hans første medlemsperiode, og som jeg kun kan tilslutte mig at han også var i de år han herefter fik i klubben.

Henrik havde altid en positiv tilgang til tingene, han var visionær uden det blev for meget, han var iværksætter og initiativrig, og så havde Henrik en ydmyg fremfærd samtidig med at han fik fortalt sit budskab i klar og tydelig tale. Henrik var imødekommende og lyttende og anerkendte fuldt ud andres meninger. Henrik var på alle måder en rigtig god klubkammerat.

Henrik har gjort et stort arbejde i klubben. Før fusionen med Værløse var Henrik medlem af bestyrelsen og derudover varetog han i flere år en instruktørgerning samtidig med en række andre administrative opgaver. Og så deltog Henrik naturligvis også i mange andre opgaver, hvor i særlig grad vintervedligeholdelsen foregik på Nimbusholdet.

I de senere år fløj Henrik mere og mere Ultra-let, men helt svigte svæveflyvningen kunne han ikke. Henrik kom ofte på besøg på Gørløse både flyvende og i bil, og jeg er sikker på at han på et tidspunkt igen ville have skruet op for termikken, - for slippe svæveflyvningen helt, det kunne han ikke. Og det ikke mindst som følge af flere gode strækture i Nimbus, som man jo ikke bare lige glemmer. Og ej heller en Nimbus tur i de franske alper. Det var måske denne fart og glidetal der fik Henrik til at sætte endnu mere turbo på.

Desværre fik Henrik ikke lov til at fortsætte sin flyveinteresse hele vejen, og det er uforståeligt og uretfærdigt at det allerede skulle stoppe nu.

Æret være Henriks minde.

Kaj Lund