Du er her
Så er der Juniorlejr (opdateret 12.5)
Juniorlejren startede Kristi Himmelfartsdag og er godt i gang.
Og Jakob Svenningsen kommer her lørdag med følgende rapport.
Mens de "voksne" i disse dage er taget til Arnborg for at flyve DM, er en flot unge svæveflyvere (under 25 år) samlet i Nordsjællands Svæveflyveklub for at flyve sammen og lære andre unge svæveflyvere at kende på DSvU's årlige juniorlejr.
Lejren startede torsdag morgen med checkstarter i ASK-21, hvorefter de som selv havde medbragt fly fløj i disse, og eleverne fløj med instruktør. Torsdag var en meget varm dag, og desværre med meget stabilt vejr, så mængden af termik var begrænset, men til gengæld fik alle de unge en synlig tane-line på armene.
Fredag var der forecastet svag tørtermik, hvilket viste sig at være rigtigt. Der blev ikke til den store strækflyvning, men til gengæld hjalp juniorerne med at sende et af klubbens medlemmer, Anders, solo. Stort tillykke til Anders! Aftenen bød på et lækkert 5-retters måltid med klubbens egen mesterkok, Torben Søemod, der endnu engang brillierede i køkkenet. Trods dagens svage termik, var det lige før, at alle juniorerne havde underskrevet indmeldelsesblanketten, og der var ingen der gik sulten i seng.
Dagen i dag, lørdag, var der igen forecastet svag tørtermik på Nordsjælland, dog med rigtig fornuftig termik på midtsjælland. Til alles overraskelse dukkede cumulusskyerne langsomt op på himlen over flyvepladsen, og termikken i Nordsjælland viste sig fra den gode side, med fornuftig stig op til 4000ft.
YV måtte dog lande ude, efter en radiofejl gjorde turen tilbage gennem kontrolleret luftrum umulig.
Nu står aftenen på endnu et lækkert måltid fra Torben.
I alt har juniorerne, elever såvel som s-piloter, fået fløjet ca. 17 timer
Foto: Bent Karlsson, Søren Kettner, Jan Bagge, Trine Varmer og Jakob Svenningsen
- Log ind for at skrive kommentarer