Du er her

Airgaze - nu også på EKGL

Hej Alle

Klubben har nu fået installeret 2 nye webcams på standeren ved klubhuset. De er en del af Airgaze systemet som Vladimir fra Slaglille klubben har udviklet. Sammen med tilsvarende kamera installationer hos klubberne i Tølløse, Kaldred, Slaglille, Kongsted og Maribo dækkes det meste af Sjælland nu.

Systemet fungerer som en kombination af et live billede fra kameraet kombineret med Flarm/OGN data, hvorved det er muligt at se de enkelte fly markeret med kendingsbogstaver med live kameraets billede som baggrund.

Det er nu muligt gennem systemets menu’er at få vist forskellige informationer om de enkelte fly, som f.eks. højde, fart, variometer data etc.

Systemet tilgås via PC/Tablet/Smartphone i en almindelig browser, såsom Chrome, Safari og Firefox, men ikke via Explorer.

Systemet er under fortsat udvikling og flere funktioner vil kunne forventes fremadrettet.

I det vedhæftede dokument fremgår yderligere detaljer om systemet, som beskrevet af Vladimir.

f/HAN

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00