Du er her

Vi har mistet Preben Lund




Brøderne Lund 8.8.2021

Mindeord om Preben Lund

Preben var nærmest født ind i svæveflyvning sammen med sin lillebror Kaj, idet deres far Christian Lund var medstifter af Birkerød Flyveklub (BFK) og senere formand.

Preben startede som elev i BFK i 1964. Han og flere svæveflyvevenner gik i skole i Birkerød hvor der også var undervisning om lørdagen. De havde ofte “maveonde“ som bedst blev helbredt på Sandholm hvorfra BFK fløj.

Preben fløj solo i BFK i klubbens Röhnlerchen OY-XAB. Samme XAB blev også brugt til at Preben fløj sin 5 timer i og flyvningen blev på næsten 6 timer.
Preben, Kaj og 2 andre købte Eon Olympia OY-FIX som ganske unge.
Den blev skiftet ud med ny Bocian OY-FVX i 1970 alt imens de stadig var under uddannelse; lidt hårde tider økonomisk set, men et svævefly skulle de have.
Og Preben var igennem 70'erne og 80'erne medejer af Std Libelle, Nimbus 2, LS 4, Discus og Ventus CM.
Og en af de første hytter på Gørløse var også base for familiens svæveflyvning i klubben.
 Preben var en ildsjæl i klubben, og blev da også den første i BFK, der opnåede Guld C.

Preben overtog familiens folkevognsforretning i Birkerød og mens han udviklede forretningen virkede han som instruktør i NSF og fløj en del TMG i Tandemfalken, som blev skiftet ud med Grob’en, som han var medejer af.
Hans tidsmæssige muligheder for at flyve blev mere og mere begrænsede, men trods dette forblev hans interesse for BFK& NSF og svæveflyvning i almindelighed på et meget højt niveau.

Da han drev bilhuset var Preben altid været parat til at hjælpe svæveflyvere med køb, reparation eller lån af biler, for som han ofte sagde: ”vi skal jo sørge for at du kan komme ud at flyve”.

Da forretningen bliver solgt og han pensionerede sig, var det hans drøm at komme ud at flyve igen, men hans helbred tillod det ikke, og til sidst indhentede sygdommen ham desværre.

Under hans sygdom var han ofte på besøg i NSF og fulgte med i, og bidrog til, klubbens udvikling.

Preben bliver bisat den 19. juli 2022 kl. 13.00 ved en højtidelighed i Kapellet på Assistens og Søholm Kirkegård i Birkerød.

Vi er mange, der vil savne Preben.

Æret være hans minde.
Klaus, Søren og Mogens

Som jeg helst vil huske Preben
26.7.1949  til  9.7.2022

Kommentarer

PERs billede

Det var en trist nyhed. Æret være Prebens minde.

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse