Du er her

Gørløse Net Cup beretning og resultater for 2022

Gørløse Net Cup 2022

 

GNC sæson 2022 gav os 41.274 registreret strækkilometer, udført på 160 flyvninger og af 23 klubmedlemmer.
Ud af 1332 klubber der bruger OLC, blev vi placeret som nr 212

GNC sæson 2021 gav os 32.759 registreret strækkilometer, udført på 145 flyvninger og af 24 klubmedlemmer.
Ud af 1363 klubber der bruger OLC, blev vi placeret som nr 254.

GNC sæson 2020 gav os 37.999 registreret strækkilometer, udført på 135 flyvninger og af 23 klubmedlemmer.
Ud af 1459 klubber der bruger OLC, blev vi placeret som nr 298.

GNC sæson 2019 gav os 33.828 registreret strækkilometer, udført på 178 flyvninger og af 22 klubmedlemmer.
Ud af 1481 klubber der bruger OLC, blev vi placeret som nr 356.

Som det kan ses, er resultaterne i år, et spejl af en sæson med godt svæveflyve vejr.
En stigning af registrerede strækkilometer, dette på trods af Anders Mølgård ikke har fløjet som tidligere år.
Men ellers ikke med de store ændringer i deltagende piloter eller antal flyvninger. MEN den bedste klub placering i mange år på OLC.
 

Med klubbens flyflåde og antallet af medlemmer/piloter burde vi se en stigende kurve af deltager i GNC/OLC.
Dette er også set at det er blevet nemmere at dokumentere flyvningerne via IGC-filer som mange logger i dag genererer.

Om det var medlemsmødet i februar med lederen af ATC RKE Louise K. H. Eskildsen, der har været årsag til en sæson uden de store problemer med at komme igennem T områderne og benytte de højder som RKE administrerer uden at skulle spørge CPH, ved jeg ikke, men det kunne godt være årsagen.
Så tak til Naviair CPH og RKE for en god sæson, hvor luftrummet blev optimalt udnyttet af alle luftrumsbruger.

Vi har stadig et ønske om:
Hævelse af underkanten af TMA’et her i denne Nord-og Nordvestlige del af TMA.
Dette vil helt sikkert lette arbejdsbyrden på RKE ATC.

Forenkling af de 12/29 hoved og under svæveflyveområder der er på Sjælland.
Vores fly i dag flyver hurtigere end dem vi havde for 25 år siden, så der skal mange klareringer og rapporteringer til.

GNC Vinderne 2022 i de 3 klasser er:

GNC Gørløse:                     Michael Boserup     1397 point

GNC Danmark:                   Klaus Degner           2898 point

GNC International:             Björn Rechinger      2732 point

Og vinderne er dem der med de 5 bedste flyvninger opnår flest OLC point.

Der er 2 gengangere fra 2019, 2020 og 2021, men Michael Boserup er ny mand i klassen, godt med nyt blod i konkurrencen.

De totale resultater for 2022 kan ses på vedhæftningerne.
Tak til Anders Mølgård for hjælpen til at lave resultaterne.

Mogens Hansen
GNC administrator

GNC Danmark 2022 final.pdf 
GNC Gørløse 2022 final.pdf
GNC International 2022 final.pdf
 

 

 

 

 

Kommentarer

PTs billede

Tillykke ;-)

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse | Tlf. 48 27 85 00