Ud og se med Christian Schlichtkrull del 2

Leszno del 2.

Vejret har været noget omskifteligt den sidste uge, men ikke værre end at der kunne flyves. Dog ikke de lange ture, hvis man gerne vil hjem mellem koldfronts passagererne. I går, 1/7 fløj jeg næsten 3 timer, efter det havde regnet pænt midt på eftermiddagen. I dag blev der også fløjet, men jeg valgte at være turist og besøge den gamle by Wroclaw, som nu er polsk, og ligger en times kørsel sydøst for Leszno. Spændende by at besøge. Indtil 1944 hed den Breslau og lå i Tyskland. Blev fuldstændig smadret i sammenstødet med den røde hær, og de civile tab lå på ca.100.000. De resterende tyske indbyggere, blev deporteret til Tyskland, og nye indbyggere kom til fra Lviv, som vi nu ved, ligger i Ukraine.

Er det ikke kedeligt at rejse alene, vil nogle måske spørge. Absolut nej herfra. Man får hurtigt nye bekendte, når man ikke er en gruppe. Selvom mange polakker siger "nie", hvis man spørger om de taler engelsk, så forstår de det jo godt, og efter et par dage taler vi lidt på engelsk. Ingen problemer med de unge. For mit eget vedkommende har jeg allerede lært meget polsk. Lodnisko betyder mindre lufthavn, og dobry betyder "davs". “Recepcja Hotel” kan jeg ikke lige huske. Men resten er det samme. Pærenemt. - Men skulle man have siddet alene en uge i regnvejr og terpet polske verber såå….måske lidt kedeligt.
 

Det er mandag den 3.juli og det blæser en godt og vel 20 knob med stød over 26 knob. Nok derfor, gik eleverne og ordnede have omkring klubhus og hangar. Men hen på formiddagen trak de alligevel ud. Så det gjorde jeg også. Det viste sig, da de havde sendt mig af sted, pakkede de sammen igen, og det var bestemt også noget op og ned i starten. Men højere oppe virkede det ret godt, og det lykkedes at få møffet mig mod sydvest, hvor vinden kom fra.

Basen steg til 6-7 tusinde fod, og det samme gjorde ambitionerne. Hvorfor ikke flyve en tur til Pirna og sige hej til Vejlenserne(hvis de stadig er der). Trods 50 km modvind, lykkedes det alligevel at holde en groundspeed på 80 km/t. Så det skulle vel kun tage et par timer at nå frem. Så nærmer man sig Karpaterne med skov så langt øjet rækker. Termik blev det også småt med, så jeg måtte nordover, hvor der også er agerbrug og mere variation, og floden Oder viser vejen. Det er betryggende at vide; hjemkomst i 500m selvom man er næsten 100 km væk, og hjemad gik det. Da jeg gik på finale, var det eneste jeg kunne få øje på, min lille Skoda, som stod helt alene midt på den store flyveplads, og det var jo meget praktisk. Fik slæbt 99 over til de andre 29ere, og Andy kom ud af sin flotte nye amerikaner hangar for at sparke lidt dæk. Han har fløjet tusinde km et par gange de sidste par år. Han er lidt misundelig på det der lille "s" som er tilknyttet vores lækkerbisken. Men imorgen blæser det mindre end i dag. Så han tager med på en cross countrytur i sin 29er. Mon ikke vi kan lokke nogle flere med. Vi får se. I dag blev det til godt 4 timer i logbogen.

BH CSC