Du er her
Flyvning med cancerramte børn - status og tak.
Søndag d. 30/7 var Nordsjællands Svæveflyveklub vært ved et arrangement i samarbejde med Foreningen Canceramte Børn.
Formålet var at give børnene en oplevelse ved en tur i svævefly.
Om morgenen stillede foreningens formand Jan Jonsen op med morgenbord, mens flyene blev gjort klar. Vejret var vekslende, med enkelt byger og lav skybase. Til gengæld var humøret højt.
Med to ASK21, en Duo Discus og en Arcus fik 28 børn en, og nogle fik endda to, og enkelte forældre en tur med svævefly.
Efter turen fik børnene udleveret et certifikat og et flot emblem fremstillet til lejligheden.
Der blev gennemført i alt 42 starter, 17 med spil og 25 som flyslæb.
Ved frokosttid samledes vi omkring grillen, hvor Jan Jonsen havde pølser og brød lagt på i overflod.
Alt i alt en festlig dag, som ikke havde været mulig uden en stor indsats fra de fremmødte frivillige piloter og hjælpere, men heller ikke mindst med tilskud til dækning af udgifterne fra de mange interne og eksterne sponsorer, uden hvis bidrag arrangementet ikke var blevet muligt.
Vi sender alle sponsorer og fremstillere af emblemer og certifikater en stor tak.
Bidragende var endda så store, at vi endte med et overskud på 4.440 Kr. som er blevet doneret til Foreningen Canceramte Børn.
Bestyrelsen
- Log ind for at skrive kommentarer