Ud og se med Jan A. og Erik

Iskiosken ved Munkholmbroen

En pudsig overskrift på en artikel om en flyvetur en efterårs søndag i slutningen af september.

Der er ikke mange familier som bor mellem Roskilde og Holbæk og ikke kender det lille

traktørsted lige på pynten af Dragerup Skov med udsigt over sydenden af Isefjorden. Hvem har

ikke fået en pølse og en is ved denne vidunderlige oase – hvor der altid er sort af mennesker lige

fra sommersæsonens motorcyklister til de mange ferie- og sommerhusgæster som valfarter til

og fra Odsherred fra Københavnsområdet.

Dette sted kan noget særligt – også når vi taler om mikroklima og svæveflyveforhold.

Udover at det ligger i Transitområde 5 (Tango 5) så ligger det typisk lige der hvor vi fra

de to nordsjællandske svæveflyveklubber er ved at løbe tør for højde efter at have passeret

Hornsherred sydover – eller lige der, hvor man gerne skulle have dagens sidste bobbel for at

kunne komme hele vejen hjem.

Søndag den 29/9 var ingen undtagelse og Munkholmkiosken var atter årsagen til at Erik Jensen

og jeg kom hjem fra dagens 301 KM FAI trekant med vendepunkterne Gurre Kirke SW for Helsingør –

Udby på Sydmotorvejen nord for Farø og Kalundborg Domkirke.

Op til denne søndag havde det længe været klart i vejrudsigter – at vejret efter koldfrontpassage

fredag med en blæsende lørdag kunne gå hen og give en helt fantastisk efterårsdag søndag.

En SMS til Erik om lørdagen gav hurtigt pote – og vi satte hinanden stævne i klubben søndag sammen med klubbens store kongeørn SX.

Måske havde jeg inderst inde planer om at vi i de 10 knob nordvestenvind med forecastede

1200 meter cumulus kunne flyve til Falster og op over Langeland og til Fyn – men der var hos de

andre piloter (Erik Schultz, Anders Mølgaard, Mogens Hansen m.fl.) stemning for at blive på

selve Sjælland og forsøge den for Sjælland store 301 KM FAI trekant. FAI betegnelsen betyder at

hver side af trekanten minimalt må udgøre 28 % af totaldistancen – altså en næsten ligesidet trekant.

Erik i bagsædet og jeg i forsædet fik et tov i næsen kl 12.02 og allerede her fandt Erik en

1 ½ meter boble til cirka 900 meter – hvilket er imponerende årstiden taget i betragtning.

Vi fik bragt os i startposition og lidt i 12.30 overfløj vi startlinien i 1.000 meter med kursen

mod Fredensborg og videre nordøst over. Pudsigt var det at se – at selv i læsiden af Esrum

Sø (der jo næsten er et helt hav) blev der lystigt dannet cumulus) og Erik og jeg blev enige

om at den luftmasse der nu var ankommet var så kølig – at vandet mindst måtte være samme

temperatur og derved ikke hindrede dannelse af termik.

Anders og Erik S. i deres Ventus 2 CM og JS 3 RES var startet en lille halv time før os og vi kunne

høre deres positive meldinger ”uden foran”.

Efter at have vendt Gurre Kirke og brugt lidt tid på at komme godt op i 1.000 meter mellem

Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot så tog Erik styringen og fik os ned i startposition til

at vi kunne krydse N5 – senere N 6 og endelig T 5 på vejen sydover.

Roskilde APP var meget samarbejdsvillige og vi ankom nede ved Tølløse flyveplads i 500 meter

og fandt omsider 1,5 til 2 m/s der gav os kontakt med det sjællandske vejr med en base der

havde det lidt svært ved at hæve sig til mere end 1.100 m.

Længere sydpå mødte vi efterhånden flere andre svævefly og vi hørte lidt ”brokken om at

det ikke var helt så nemt som det så ud” så vi fik tanket godt op inden vi stak ned og fik

vendt Udby. Erik udbrød her ”der har vi jo Snesere Kirke” som er et legendarisk vendepunkt,

hvor Erik har vendt det på klubbens 203 km trekant i sin gamle Cobra 15 med konkurrence

nummer N5 og hvor klubbens træfly flåde var på grænsen af deres ydeevne ved at flyve

så store opgaver i 1970`erne.

Da vi fik kontakt med vejret nord for Udby, blev vi enige om at det var godt vi ikke skulle

til Falster – for der var for lang en strækning uden synlig termik. Oppe under cumulus igen

startede vi 10 grader til venstre for kursen mod Kalundborg Domkirke nu et langt glid

under skygade – der uden mange cirkler bragt os op til Glumsø området ved Tystrup

Bavelse søerne – en fryd for øjet og som mange kanosejlere husker for oplevelser på Suseåen.

Vi var her i samme område som Anders og Erik S. og det var tydeligt at cumulusserne og

termikken tyndede ud længere mod vendepunktet, hvor vi stadig manglede 35-40 km.

Det lykkedes os at komme i 900 meter vest for Dianalund og medens vi havde brugt

tid herpå havde der dannet sig en række cumulus helt oppe ved Kaldred flyveplads.

Anders og Erik S. var fløjet mod Nordsjælland igen da klokken var ved at blive mange –

og Erik J- og jeg drøftede kort hvad vi skulle medens næsen på SX af en eller anden grund

stille og roligt pegede mod nordvest – ud mod cumulusserne ved Kaldred og sådan blev det.

Vi ankom under disse første cumulusser i 600 meters højde og Erik hev SX op i næsten 900

meter hvorefter vi kunne se ud på en lille beskeden skygade med retning mod Kalundborg

by – hvorefter Erik sagde – ”så må du godt flyve ud og vende domkirken”.
Og det gjorde vi så – og som I kender det så sad vi og talte højde og afstand alt imens vi vidste, at det blev svært at komme tilbage til termikken.

SX fik lov til at spadsere på aller bedste glid.
Vi vidste at vi ville få brug for hver en meters højde efterfølgende for at få kontakt med den uddøende termik bag os.

I 600 meter vendte vi Domkirken der i dagens anledning var flyttet alt for langt mod vest – og da vi

vendte SX 180 grader herefter så vi laaangt hen tilbage til jyderupskovene hvor de første Cu totter var.

Vi blev enige om at vi var nødt til at søge termik under normal ”start motor højde”
Men det gjorde vi ved at anflyve termikken tæt på kaldred flyveplads, hvor vi altid ville kunne lande og få et flyslæb i givet fald.

Vi kom aldrig lavere end mellem 400 og 450 meter

og Erik fik øje på en lokal Ventus 2 der drejede i svag termik.
Planen var lykkedes og vi climbede stille og roligt op til 600 meter hvorefter vi kunne flytte os mere og mere Øst på.

Endelig oppe i 900 meter øst for Svinninge var tiden inde til at Spørge Roskilde
om lov til at flyve op i T 6 (Holbæk by mod vest) og T5 (Holbæk by mod øst) og dette var OK op til 3000 fod.

MEN vi skulle bare have en fed bobel – alt medens solen kom lavere og lavere på himmelen.

På radioen kunne vi høre de sjællandske klubber lukke flyvedagen stille og roligt ned så det blev mere og mere vanskeligt. 
Jeg husker at Erik på et tidspunkt sagde ”tror du stadig på at det kan lade sig gøre?” .
Vi ankom over Holbæk by i 600 meters højde men de små totter der var tilbage var ”døde” og vi blev enige om at motoren snart skulle ud. 
Med tilladelse fra Erik fik jeg lov til lige at teste ”kiosken ved Munkholmbroen” som et sidste forsøg inden motoren skulle ud.
Der var sprunget en lille cumulus som tilsyneladende fik ny næring af varm luft fra Dragerup skovene og som slog fra i læsiden ud mod Isefjorden.

I lidt over 500 meter lige over iskiosken fik vi svar på vores inderste ønsker og en bobbel begyndte at give 1 til 2 meter.
Det var hvirkelig  usædvanligt fint og vi steg med højt humør til 900 meter.
Dette skulle lige akkurat rækker til en Nimbus for at kunne glide de 35 km+ hjem i sikker ankomsthøjde til Gørløse.

Både Erik og jeg sad jo nok og talte hver en meter vi kunne spare i højde og vi passerede Sundbylille faldskærmspladsen i lidt over 400 m.
 Erik fik placeret SX i en flot landingsdisposition fra de cirka 8-900 fod vi ankom til EKGL i.

Endnu en stor og spændende dag var i bogen – helt fantastisk. Den kan vi leve et langt stykke ind i vinteren på.

Tak for en god dag sammen Erik – næste forår bliver det Falster, Langeland og Fyn

Bedste flyverhilsener
Jan