Du er her
Invitation til SM, 2. afdeling 2026
Dansk Svæveflyver Union og Nordsjællands Svæveflyveklub har fornøjelsen af at indbyde til 2. afdeling af Sjællandsmesterskaberne 2026.
Hvornår: 14 - 16 august 2026
Sted: Nordsjællands Svæveflyveklub, Kurreholmvej 39, Gørløse (EKGL)
Konkurrencen kan følges på på nettet via live.glidernet.org.
Resultaterne bliver publiceret på http://www.soaringspot.com og IGC-filer skal fremsendes til: sm@glider.dk
Der afholdes orienterende briefing med praktiske forhold mm. kl. 09:00 i klubhuset.
Der vil være mulighed for både spilstart og flyslæb til aktuelle priser.
Der arrangeres fællesspisning fredag og lørdag aften til rimelige priser (tilmelding nødvendig senest ved briefing på dagen), og det er muligt at overnatte på flyvepladsen i campingvogn eller telt (eller på gulvet i briefingrummet / hangar / værksted).
Tilmelding foregår pr. mail på: sm@glider.dk med angivelse af:
- Navn på pilot(er), mailadresse, mobilnummer på deltagere
- klub og fly (flytype, registrering og konkurrencenummer)
- indiker gerne om du vil spise med fredag / lørdag aften.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 10. august.
Deltagergebyr er 200 kr. pr. fly, der betales senest ved konkurrencens start. Al betaling skal ske via MobilePay nr.: 17149 (NSF MobilePay).
Deltagelse er også mulig for piloter fra klubber udenfor Sjælland og øerne.
Husk at alle piloter skal have en gyldig sportslicens.
Mvh
Dansk Svæveflyver Union og Nordsjællands Svæveflyveklub
For yderligere detaljer, se vedlagte invitation.
- Log ind for at skrive kommentarer
