Du er her

En helt tilfældig dag....

En helt tilfældig dag kom jeg gående ned forbi vognporten. Vejret var godt, men der var alligevel noget der fangede mit øje – Ude foran vognporten stod der vel nok det største tørrestativ jeg nogen sinde har set. Jeg gik tættere på, og kunne nu se at det var en vis Quintus-ejer som havde hængt sit våde undertøj til frit skue – Og nu gav det lige pludselig mening. Det var jo VB, eller som den korrekte fonetiske forkortelse til dette Quintus-fly lyder: ”Våde Bukser”. Det er jo almen kendt på den nordlige halvkugle, at en vis her Thorsen er berømt for at flyve på en sådan måde at han permanent får våde bukser (mens vi andre i stedet får våde øjne). Man må så give Thorsen den ros, at han nu udviser good airmanship og rettidig omhu ved at ophænge en permanent tørresnor på sin transportvogn, så han altid kan starte en ny flyvedag med tørre bukser – Alt andet kan jo også give en farlig blærebetændelse til en mand i sin bedste alder….

Aerodynamisk tørrestativ

Der ud over fortalte kilder tæt på Thorsen, at han på det seneste har haft lidt svært ved at finde sin transportvogn, og derfor har en venlig sjæl nu ”markeret” vognen med en smuk fugl som gør at Thorsen ikke ved en fejl i stedet kommer til at snuppe f.eks. en af DG’erne.

Crazy Bird

Vi ønsker Thorsen tillykke med hans patenterede tørresnor, og har straks sendt billedet videre til Spidelberger i Tyskland.

Med kærlige hilsener ;-)


 

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse