Du er her

EM i Ungarn 15.7.

Vi er lige kommet tilbage til hotellet efter endnu en spændende, varm dag. Temperaturen her ved 9-tiden er nede på mere behagelige 28 gader C.

I dag fløj de tre klasser stort set samme opgave – alle danskere kom godt igennem og leverede gode præstationer.

SA, der er en Duo Discus, kommer dog noget til kort på en hurtig dag som denne.

Banen hernede er i en sørgelig forfatning. Den er modbydelig ujævn og det har kostet.

På anden træningsdag fik AB et ordentligt smæk under landing og landingsstellet måtte efterjusteres.

I dag var der et af flyene i åben klase, hvor understellet klappede op under afløbet efter landing.

Det giver væmmeligt store skader, når klapperne bliver tvunget helt ud og mast under flyets vægt.

I dag, da jeg skulle lægge pitotrøret på plads i cockpittet, så jeg til min rædsel, at understellet på VB var godt på vej til at klappe op.

Betjeningsarmen havde fat med mindre end halvdelen af sin tykkelse, og blot et par bump mere ville kunne sende den ned at stå på bugen.

Ufatteligt heldigt at det ikke skete.

Nu har jeg lavet en LS 8 – klods, til at holde betjeningsgrebet fra at dreje. Så kan vi være mere rolige, når flyet skal bugseres ud til gridden, henholdsvis tilbage til standpladsen efter landing.

Klaus T 
VB Master help

 

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse