Du er her

Poul Evald er gået bort

De fleste af medlemmerne vil spørge sig om hvem det er?

Poul og Hanne Evald kom fra Ålborg og svæveflyver i Aviator til Birkerød Flyveklub i 1960, da en stilling som ingeniør hos Brdr. Hartmann i Lyngby (der hvor Magasin ligger i dag) krævede en flytning til Virum.
Og familien med Lene og Jakob blev hurtig en vellidt del af klubben og Poul blev medejer af en M-100 Morelli som udover flyvning på Sandholm også bragte svæveflyveture til Østrig og Norge.
Da vi flyttede til Gørløse i 1970 forsatte familien med at være et samlingspunkt i klubben, dels som Flyvemester i bestyrelsen og dels som de første der byggede hytte på Gørløse i 1975, den hytte som Lene og Lars Bentsen overtog for år tilbage.
Poul ydede en stor indsats under opbygning af Gørløse.
Hartmann flyttede til Tønder og  selvfølgelig skulle en hensovende svæveflyveafdeling i Tønder Flyveklub vækkes og igen var familien meget engageret i dette.
Men måtte til sidst erkende at medlemsgrundlaget var for lille, så det blev en sammenlægning klubben i Rødekro.
Igennem mange år blev hytten på Gørløse besøgt flere gange om året, med en flyvetur eller to, som Lars gerne tog i Grob’en og tilknytningen til NSF og de gamle venner, blev således på denne måde bevaret.  
Poul blev 87 år og døde den 23.11. og overlevede ikke følgeskaderne efter en trafikulykke ugen inde.
Vi har mistet en god ven, en svæveflyvekammerat der i de tidlige år på Gørløse, havde stor indflydelse på hvordan klubben ser ud i dag.
Æret være Pouls minde
Mogens Hansen


  

 

 

 

Kommentarer

PERs billede

Ja Poul Evald var en frisk fyr, som altid havde gang i noget eller skubbede på. Æret været Pouls minde.

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse