Du er her

Julefrokost - 3. december 2022

Så er det frem med nissehuen – det er tid til julefrokost i klubben!
 
Lørdag d. 3 December kl. 13.00 i klubhuset
 
Vi fortsætter traditionen med et sammenskudsgilde, hvor vi hver især medbringer hvad vi vil berige frokostbordet med. 
Alle deltagere medbringer hver især en eller flere retter / tilbehør som så fortæres i fællesskab.
Er du ikke den store kunstner ud i julemad, så er det fint at købe en færdig ret eller tilbehør som evt. lige skal lunes. 
Alternativt kan nogle drikkevarer til det fælles bord også bruges som bidrag.
 
Vi mødes i god tid, dækker bord, pynter op, samt gør maden klar, så vi kan spise kl. 13.
 
Tilmelding på DSVU-online; skriv hvor mange deltagere du kommer med, samt hvad du medbringer til spisningen.
 
Det er også dagen hvor der trækkes lod om fly til konkurrencer, eller til de ture i ind- og udland som medlemmerne selv arrangerer. Husk at indsende ansøgning til flyvechefen senest 30 november, hvis du ønsker et fly i 2023, og ønsker at deltage i lodtrækningen.
(Det er ikke nødvendigt at søge fly til klublejre, eks. Påskelejren på Arnborg).
 
Endelig indgås de vanlige væddemål, om hvem der flyver først / længst / hurtigst eller ??? for det kommende år. Væddemålet består normalt af noget der kan drikkes eller spises ved næste års julefrokost, hvor vinderen har æren, og tabere må medbringe præmien som fortæres ved julefrokosten.
 
 
Med venlig hilsen
Festudvalget

Kommentarer

MOHs billede

Og som endnu en grund til at komme til julefrokosten, så vil præmierne til vinderne i konkurrencen om mærkedagen den 23.9. samt til vinderne af GNC 2022 blive uddelt, så meld jer til på DSVU Online

Nordsjællands Svæveflyveklub | Kurreholmvej 39 | 3330 Gørløse