En dag i klubben

En flyvedag i Nordsjællands Svæveflyveklub begynder med briefing kl. 9:30  (eleverne møder kl. 9:00 og gør skoleflyet klart). Til briefing mødes alle medlemmerne i klubhuset, og den ene af dagens instruktører briefer om flyvedagen, herunder specielle vejr og flyveforhold. Som afslutning på briefingen afsluttes der med en lodtrækning, blandt alle de fremmødte medlemmer, om at vinde råderetten over de af klubflyene som ikke bruges til dagens skoleflyvning. Når man har vundet et af klubflyene, råder man over flyet hele dagen. Det betyder ikke at andre ikke må benytte det, men alene at man den pågældende dag har førsteret til flyet, men samtidig også at man er ansvarlig for flyet, og skal sørge for at det bliver behørigt efterset, og korrekt sat i hangar når dagen er omme.

Efter briefingen gøres alle svæveflyene klar. De trækkes ud af hangarerne, og gennemgår et dagligt tilsyn (DT). Det daglige tilsyn af svæveflyet indbefatter at flyet efterses, og at alle de forskellige rorforbindelser efterprøves af en pilot som er godkendt til denne opgave. Når eftersynet er gennemført kvitteres der herfor i flyets journal, således at alle kan se at flyet er efterset. Herefter er svæveflyet klar til at blive trukket ned til enden af start- og landingsbanen, som varierer alt efter hvilken vindretning som forventes - Et fly starter og lander altid mod vinden. 
Klokken er nu lidt over kl 10, og det er næsten altid skolingsflyene som står som først på startstedet. Motorflyet er også trukket ud af sin hangar og er klar til at foretage dagens første start. Et slæbetorv på cirka 40 meter trækkes ud fra bagenden af motorflyet og fastgøres til svæveflyet. Inde i svæveflyet laver piloten et cockpitcheck, hvilket består i at alle instrumenter, radio og styreforbindelser afprøves.
Radioen bruges til at kommunikere med startstedet, andre svævefly samt flyveledelsen. Det sidste er nødvendigt for at lov til at flyve i det lidt kompliceret luftrum som det tætte naboskab med Københavns Lufthavn CPH, igennem årene har gjort nødvendigt.
Svæveflyvepiloten giver starttegn til en hjælper, som herefter løfter svæveflyets vinger vandret, så flyet er i balance, og signalerer til piloten i motorflyet at alle er klar til start.

Motorflyet giver fuld gas og når hurtigt en fart på over 100 km/t og begge fly er lettet fra jorden og stiger mod himmelen. I cirka 500 meters højde vipper motorflyet med vingerne, som tegn på at svæveflyet skal koble sig fra motorflyet. Svæveflypiloten trækker i det gule håndtag i flyet, og slipper derved slæbetorvet og er nu sin helt egen herre. Motorflyet trækker automatisk slæbetorvet ind, og søger tilbage til start- og landingspladsen. Efter kun små 10 minutter er motorflyet atter tilbage og kan starte med det næste svævefly, som med piloterne ombord er klar til start.

Skoleflyet ASK 21 venter på at spilstartwiren kommer frem til startstedet

. 

Spilføreren igang med en spilstart

Som startanordning har klubben også et startspil som er kombineret med et retursspil til at trække startwiren tilbage til startstedet. Længden på flyvepladsen gør at der kan lægges en startwire længde ud på ca 1000m , ved start mod vest, eller ca 800m ved start mod øst. Spilstart forgår efter samme princip som man bruger når man sætter drager op. Men svæveflyet udløser startwiren når man har nået tophøjden, der varierer alt efter vindstyrken men typisk vil være ca 300 meter eller højerer. 
Begge startmetoder bruges samtidigt og på en typisk flyvedag udføres der mellem 50 og 60 starter fordelt på de 2 startmetoder.

Når svæveflypiloten har koblet sig fri af motorflyet i 500 meters højde eller fra startwiren fra spilstarten, gælder det om at finde opdrift i form af termiske vinde (varm luft som stiger opad).  Piloten holder hele tiden udkig efter andre svævefly, både af hensyn til at undgå sammenstød i luften, men også fordi det jo kan være at de andre piloter har fundet nogle gode opadgående vinde. Piloten kigger også efter fugle, som - naturligvis - er supergode svæveflyvere.

Frigjort fra startkabel søges der nu efter termik over Nordsjælland

Man flyver tæt på andre svævefly som her over Lynge grusgrav 

Termikken bruges til at vinde højde og omsættes til videre flyvning udover landskabet og dette kan give flyvninger på flere hundrede kilometer med start fra Gørløse Svæveflyvecenter.
Målet er at komme tilbage til pladsen men termikken kan svigte selvom man som pilot har sine ideer om hvor den næste termikbobel er eller opvarmningen ved at solen bliver dækket af mange skyer, er blevet mindre så termikboblerne bliver meget svage eller helt stopper.
Så lander piloten sit svævefly på bondemandens mark og svæveflyet bliver skilt ad når kammeraterne kommer med anhængeren til svæveflyet og man kører hjem til Gørløse. Anhængeren er en lukket kasse på mere end 9 meters længde og det tager ca 15 minutter at skille et svævefly ad for 2 eller 3 man

Når man så måske efter mange timer i sit svævefly, atter får lyst til at sætte fødderne på fast jord, planlægger man sin landing allerede mens man er højt oppe. Desto tidligere i forløbet man har planlagt sin landing, desto bedre vil landingen forløbe - Og som svæveflyver har man jo kun ét forsøg!. Piloten nærmer sig landingsbanen i modvind med cirka 100 km/t, og sørger for at lande så præcist og elegant at man næsten ikke kan mærke at landingshjulet rammer jorden. Når svæveflyetflyet er stoppet er der en hjælper som hjælper piloten med at trække flyet op til endnu en start, eller måske hjem til hangaren hvis flyvedagen har nået sin ende.
Når svæveflyet er trukket tilbage til hangaren vaskes disse samt slæbeflyet, som efter en god flyvedag sagtens kan have fløjet en masse timer. Derefter når alle flyene er vasket og sat på plads i hangaren, holdes der debriefing.
Tidspunktet for debriefing kan variere meget alt efter vejr og tidspunkt på året. Sæsonen starter typisk i marts og slutter ved udgangen af oktober  og dagene er jo lange omkring Sankt. Hans, og der må svæveflyves til solnedgang.
Ved debriefingen samler instruktørerne op på dagens begivenheder. Efter afslutning af debriefingen, er stemningen som regel opløftet og medlemmerne sidder og fortæller flyvehistorier til hinanden, nogle dog mere sandfærdige end andre. Ofte bliver der tændt op i grillen, og først sent ud på aftenen forlader de sidste medlemmer klubben med et håb om at morgendagen vil byde på endnu en dejlig svæveflyveoplevelse.