Hvordan bruger et svævefly naturens energi

Termikopvind
Solen opvarmer jordoverfladen uens. Vi kender det fra en mørk overflade, som i sollys bliver varmere end en lys overflade.
Denne temperaturforskel mellem jordens overflade danner opadgående luftstrømme, som kaldes termik og kan udnyttes af fugle, typisk måger og rovfugle samt svævefly ved at man prøver at dreje rundt inde i denne termikbobel.
Som med alt andet så vil der udenfor den opstigende termikbobel, være luft der synker karaftigere end normalt.
Hvis beskaffenheden af luftmassen i almindelighed har en tilstand mellem temperatur og luffugtighed, der er favorabel for dannelse af såkaldte cumulus skyer, så vil det finde sted når den opstigende luftmasses luftfugtighed når 100%. Dette gør det lettere for en svæveflyvepilot at se, i hvilke områder luften stiger og dermed finde og stige til højder, der gør det muligt at flyve videre til den næste termikbobel, som godt kan være 10-20 km væk.

Termikopvind For en svæveflyvepilot er dette en flot himmel med passende mængde cumulusskyer, der indikerer, hvor der nok er opvinde (termik,) der kan udnyttes

Hvis luftmassen er meget tør, så er der stadig termik, men der dannes ingen cumulusskyer, og så bliver det noget sværere at bringe sig ud over landskabet.
En typisk god svæveflyvedag i Danmark vil have termik til mellem ca 800 og 1400 meter og med en stigehastighed på ca 2 m/s i gennemsnit, i det det aldrig er muligt at holde en konstant stigehastighed, når man drejer rundt i termikboblen. Typisk vil der være tale om en højdevinding på mellem 300 meter til 800 meter, og så er det om at udnytte sit glidetal hen til den næste termikbobel, og det vil forgå med en hastighed på mellem 110 til 160 km/timen.

Termik er den energikilde, som vi i det flade Danmark kan udnytte som "motor" i svæveflyvningen.

Skræntopvind
I bjergterræn kan vinden også udnyttes, da den når den blæser ind på en bjergkam tvinges opad, og man kan så i et svævefly flyve lange distancer langs med bjergkammene i samme højde eller lidt over bjergkammen.

Bølgeopvind
Og hvis luftmassen i bjergområderne har den rigtige struktur, så kan der dannes bølgeopvinde. Dette sker ved at luften presses op over bjergkammen som ovenfor, men så laver luften en bølgebevægelse op i atmosfæren, som kan gå meget højt op. Denne opvindsform kan et svævefly også udnytte til at flyve lange distancer.

Bølgeopvind Et svævefly i næsten 5000 meter over bjergene i de sydlige alper i Frankrig

I Danmark er der i termiske opvinde fløjet distancer på næsten 1000km, og fra vores svæveflyveklub i Gørløse er den længste distance der er fløjet over 800km op i Sverige.
Internationalt har bølgeopvindene, som dannes i sydamerika langs med Andesbjergene, været motoren for svæveflyvninger mere end 2500 km lange og som har varet i mere end 17 timer.
Og alt dette ved naturens energi!